Hvad siger vores kunder om os?

Vores mål er at gøre forholdene i verdens kostalde så dyrevenlige som mulige. Det skaber øget respekt for landmænd og landbruget. Desuden giver sunde og glade køer mere mælk, og mere mælk i tanken gør dig til en glad og rig landmand!

Herunder finder du et udpluk af de kundeudtalelser, vi løbende modtager fra glade landmænd over hele verden.

Færre stressede køer giver gevinst på bundlinjen

Tom Scholtens, Danmark
Har Cow-Welfare Flex Stall og Cow-Welfare Flex Feed

Kundeudtalelse fra Tom Scholtens

Tom Scholtens er tidligere hollandsk fodermester, men bor i dag i Skærbæk, hvor han har 300 sortbrogede Holstein køer. Han overtog ejendommen i 2006 og byggede en ny stald i 2012 med sand i sengebåsene.

”Jeg har højnet min mælkeydelse med ca. 2,5 kg mælk pr. ko, siden jeg installerede Cow-Welfare Flex Stall. I dag er jeg på 39 kg. Mit celletal ligger maksimalt på 90.000, men normalen er omkring 50.000. Det jeg har lagt mest mærke til, er, at køerne generelt ligger rigtig godt. Det har betydet en længere liggetid, færre skader på køerne og nemmere rengøring af båsene.”

”Jeg valgte at give køerne godt med lys i den nye stald. Kombineret med den store bevægelsesfrihed køerne har i Cow-Welfare Flex Stall, har det givet en øget brunst. Det bedste ved stalden er dog den rolige og afslappede atmosfære, der er i stalden. Køerne er mindre stressede, og det er noget, der kan ses på bundlinjen.”

Ko komfort giver 10 kg mere mælk om dagen

Mactalla Farms Inc., Canada
Har Cow-Welfare Flex Stall og Cow-Welfare Flex Feed

Kundeudtalelse fra Mactalla

Mactalla Farms Inc. er ejet og drevet af MacQuarrie familien. De malker 80 racerene Holstein køer på Prince Edward Island, Canada.

“Vi har lavet nogle større ændringer af vores gård i de sidste par år, hvor vi for nylig er skiftet fra en ældre løsdriftsstald til en nyopført stald med presenning over.”

“Kokomfort er en topprioritet for os, og beslutningen om at inkludere Cow-Welfares Flex Stall og Flex Feed forværk passede godt til vores mål for den nye stald. Vi har oplevet en kæmpe forbedring af kokomforten! Køerne bruger det meste af deres tid på at æde eller ligge ned og mindre af deres tid på at konkurrere om ressourcerne.”

“At få glade køer har kunnet svare sig. Den gennemsnitlige ydelse pr. ko er steget fra 30 til 40 kg, siden køerne kom ind i den nye stald. Vi er utrolig stolte over, at vi fortsat når vores mål for gården, og vi er glade for, at Cow-Welfare har medvirket til at opnå dem.”

Klik på billedet, og se hele galleriet (18 billeder):

Mactella Farms Cow-Welfare Flex Feed
 

Afslappede køer lever længere

MaRaMe GbR, Tyskland
Har Cow-Welfare Flex Stall

Kundeudtalelse fra Ralf Meier

Ralf Meier fra MaRaMe GbR i Kassel, Tyskland, har 200 køer, og i august 2010 fik han installeret 120 Cow-Welfare Flex Stall i en ny tilbygning.

”Der findes ikke noget bedre end at gå igennem stalden om aftenen for at nyde synet af mine køer, der ligger og slapper af i sengebåsen. Det er dejligt at vide, at stressreduktionen giver mere fortjeneste; så jeg sover trygt om natten.”

Hans naboer var i starten meget skeptiske, men de har hurtigt ændret deres syn på det fleksible inventar af polymer. Udsætterprocenten er faldet betydeligt og celletallet ligger omkring 150-180.000, hvilket Ralf Meier er tilfreds med.

”De højest ydende køer ligger i området med Cow-Welfare Flex Stall. Her er ydelsen på 37-38 kg pr. dag, hvorimod ydelsen hos de andre køer i jernbåsene ligger på omkring 32 kg.”

Ralf Meier har et helt konkret eksempel på, hvordan Cow-Welfare Flex Stall har hjulpet ham og hans køer: ”Jeg havde en ko, hvor alderen og helbredstilstanden ikke længere var optimal, så egentlig burde den ikke have haft flere kalve. Jeg valgte at give koen en chance og satte den ind i stalden, der har Cow-Welfares sengebøjler. Nu er det to år siden, og siden da har koen født to kalve, og en tredje er på vej. Koens ydelse ligger på 14.000 kg årligt – det er altså noget, der kan mærkes på bundlinjen, når jeg kan nyde godt af mine køer i flere år.”

”Mange ting vil stadig ændre sig i min stald, men Cow-Welfare Flex Stall de bliver. Sengebåsene fra Cow-Welfare er den bedste investering, jeg har lavet, og derfor bliver de andre jernbåse også skiftet ud snart!”

Ralf Meier har siden købt Cow-Welfare Flex Stall til resten af stalden og har desuden også fået det ind hos ungdyrene og hos goldkøerne.

Det bedste ved den nye stald er det fleksible forværk

Van der Meulen Dairy Ltd, Canada
Har Cow-Welfare Flex Feed

Jen og Theo van der Meulen malker 270 køer nær Drayton, Ontario. Besætningen består mest af sortbrogede Holstein køer, men der er også rød- og hvidbrogede Holstein køer, schweizisk brunkvæg, jersey X, lineback og skandinavisk rød X køer.

”Da vi designede vores nye stald, lagde vi stor vægt på kokomfort og -sikkerhed, og det var det, der ledte os til dette unikke forværk. Vi satte Cow-Welfare Flex Feed forværket ind for ni måneder siden, og vi kunne ikke være mere tilfredse! Køerne har ikke længere buler og manglende hår i nakken og der er ingen skader på deres skulder mere. Det var ellers min største bekymring i den gamle stald”, siger Jen.

”Hver gang der er nogen, der spørger, hvad der er det bedste ved vores nye stald, fortæller jeg altid, at det er mit fleksible forværk. Det er den bedste investering, jeg har lavet! Jeg anbefaler gerne forværket til alle, der gerne vil højne dyrevelfærden i deres stald!”

Klik på billedet, og se hele galleriet (4 billeder):


 

Cow-Welfare Latex Soft CHY sparer tid og penge, når der skal bygges ny stald

Büscher Wetter GbR, Tyskland
Har Cow-Welfare Latex Soft CHY, Cow-Welfare Flex Stall
og Cow-Welfare Flex Feed

Kundeudtalelse Büscher Wetter

Heiko Büscher, Büscher Wetter GbR fra Bielefeld, Niedersachsen:

”Oprindeligt havde vi planlagt at udruste vores stald med et sengeleje af dybstrøelse. På grund af en misforståelse mellem os og byggefirmaet blev der lavet sengeleje til madrasser, dog uden nogen form for hældning. På trods af en intensiv jagt, var der intet firma, der kunne eller ville hjælpe os med at tilpasse båsene til dybstrøelse.”

“Tommy Wollesen, indehaver af Cow-Welfare, foreslog at montere en skrå madras, Cow-Welfare Latex Soft CHY, som dermed ville løse problemet. Prisen på løsningen var meget interessant, og så har vi sparet en del på strøelse, og selve arbejdsindsatsen er blevet meget lettere.”

”På grund af hældningen på madrassen løber urin og mælk ned af den. Imod al forventning fjerner vi kun gødning fra sengelejet ca. hver 14. dag, hvilket er en kæmpe forskel i forhold til vores tidligere båse. Skulle der være en enkelt gang, hvor en ko gøder i sengelejet, er det meget let at fjerne det igen ved at trække gødningen hen over kanten.”

“Montagen af Latex Soft CHY madrasserne viste sig også at være meget let. Det tog ikke lang tid at montere madrasserne, for de 3 personer vi var.”

”Vores køer elsker at ligge i båsene. Når de lægger sig på madrassen, kommer de meget hurtigt ned at ligge korrekt, og de korrigerer sjældent liggepositionen, når først de ligger der.”

”Vi har altid været modstandere af et sengeleje med madrasser. Takket være vores køer er vi i dag klogere. Skulle vi bygge igen, så er der ingen tvivl om, at vi fra starten ville vælge flydebeton og Cow-Welfare Latex Soft CHY – det sparer både tid og penge!”

Folk snyder sig selv, hvis de investerer i andet staldinventar

Pascal Monhart, Schweiz
Har Cow-Welfare Flex Stall og Cow-Welfare Flex Feed

Kundeudtalelse fra Pascal Monhart

Pascal Monhart fra Schlott i Schweiz har både Cow-Welfare Flex Stall og Cow-Welfare Flex Feed. Han har en blandet besætning med store og små køer – nogle af dem er jersey køer.

”Jeg har altid ønsket mig en stald med høj kokomfort, lave byggeomkostninger, enkelte arbejdsgange, og som er let at betjene. Det har jeg fået opfyldt til fulde! Desuden er plastikken ikke så kold for køerne om vinteren, som jernbøjlerne er”, siger Pascal.

”Jeg bliver stadig fascineret af at se, hvor hurtigt og frit en ko lægger sig i Cow-Welfares Flex Stall. Mine køer har ingen trykninger og skader overhovedet – ingen. Desuden er der altid en dejlig ro i min stald – ingen larm og ingen stress.”

Pascal forklarer desuden, at ”celletallet altid er noget, jeg holder meget øje med. Efter installationen af Cow-Welfares sengebøjle og forværk har celletallet aldrig været over 100.000. Køerne ligger længere, og klovene er dermed mere fri af gangene end ellers – digital dermatitis findes ikke i min stald!”

”Jeg mener folk snyder sig selv, hvis de investerer i andet staldinventar end Cow-Welfares produkter!”

Ikke længere problemer med trykninger og skader

Lars Kennet Zetterlund, Sverige
Har Cow-Welfare Flex Stall

Lars Kennet Zetterlund fra Storvik i Sverige fik i 2011 installeret 74 Cow-Welfare Flex Stall sengebøjler til sine 74 køer af racen SRB og SLB.

”I forbindelse med renoveringen af vores stald overgik vi samtidig til økologisk produktion. Det har givet os mulighed for at reducere vores omkostninger, og mælkeproduktionen pr. ko ligger i øjeblikket på omkring 9.700 kg om året. Jeg har desværre ikke kunnet måle forskellen i liggetiden, for tidligere havde vi bindestald. Men jeg kan i hvert fald sige, at køerne ligger 100% korrekt i de nye sengebøjler.”

Zetterlund tilføjer: “I bindestalden havde vi problemer med trykninger og skader, men det har vi ikke mere. Vi er super tilfredse med Cow-Welfare Flex Stall! Vi har ingen køer med skader eller trykninger, og de synes at føle sig rigtig godt tilpas, når de ligger og tygger drøv.”